company logo
HeidelbergCement i Danmark
key visual

Historien bag PERSTRUP

Perstrup Beton Industri A/S har sine rødder tilbage fra 1934, hvor PERSTRUP blev grundlagt. 

PERSTRUP, Kolind
PERSTRUP blev etableret i 1934 af Marinus Fast. PERSTRUP var egentlig først en grusgrav, hvor der blev gravet efter sten. Senere blev der etableret produktion af cementvarer som rør, blokke og fliser. I 1973 tog Ole Fast over som 2. generation. PERSTRUP ændrede sig fra at være en cementvarefabrik til en moderne elementfabrik, hvor man blandt andet producerede væg- og dækelementer til boligbyggeriet. Sidst i 70'erne og i begyndelsen af 80'erne startede man beholder- og tunnel-produktion, hvilket var starten på en rivende udvikling for PERSTRUP. I 80'erne og 90'erne producerede PERSTRUP mere end 500 tanke pr. år.
I 1990 solgte Ole Fast Perstrup Beton Industri A/S til Scancem, Sverige. Scancem er siden hen solgt til den tyske koncern Heidelberg Cement.
Perstrup Beton Industri A/S købte KØ Beton i 1997 og i 2003 fusionerede PERSTRUP og KØ Beton til et selskab PERSTRUP. I 2009 blev fabrikken i Skive lukket og alle aktiviteter samlet på fabrikken ved Kolind. 


PERSTRUP, Skive
KØ Beton går tilbage til omkring år 1917. På det tidspunkt startede murermester Anton J. Jespersen og købmand Mads Jacobsen en cemenvarefabrik i Krystalgade, hvor man fortrinsvis fremstillede cementmursten og cementtagsten. I februar 1938 købte Knud Østergaard denne fabrik. I 1948 blev pladsen i Krystalgade for trang og man flyttede fabrikken til Norgesvej. I 1957 udbygges cementstøberiet med en betonelementfabrik, der som første ordre leverede elementer til Arbejdernes Andelsboligforenings blokbyggeri på Kirke Alle i Egeris. Produktionen voksede støt og godt gennem årene, og fabrikken voksede sig større. KØ Beton producerede i de senere år primært vægelementer til bolig- og industribyggeri, og var i 80’erne også med på gylletank-markedet med Muleby-tanken.


Perstrup Beton Industri A/S i dag
I perioden 2005-2008 oplevede fabrikken god vækst, men i 2009 indtraf finanskrisen. Udsigten til længerevarende afmatning i byggebranchen var begrundelsen for at lukke fabrikken i Skive og samle produktionen på PERSTRUP's fabrik ved Kolind, Djursland.

PERSTRUP’s produktsortiment er omfattende indenfor betonelementer. Vi har blandt andet specialiseret os i fremstilling af betonbeholdere til industri og landbrug, tunneler til veje/jernbaner, betonelementer til kvæg- og svinestalde samt andre specialprodukter.


PERSTRUP er i dag en del af Heidelberg Cement-koncernen, som er markedets førende på globalt plan inden for aggregater (sand/sten) og en betydelig aktør inden for cement, beton og andre beton relaterede produkter. Dette gør koncernen til en af verdens største producenter af byggematerialer. Virksomheden har omkring 60.000 medarbejdere fordelt på 2.800 lokaliteter i 50 lande.

company logo
Kontakt
 
Adm. direktør
Niels Søndergaard
Telefonnr. 87 74 85 00
Mobilnr. 61 61 69 05
nsp@perstrup.dk