De fleste betontyper indeholder betonadditiver i større eller mindre grad. Ønskes betonegenskaberne ændret i forhold til betonens normale egenskaber, kan der mod tillæg doseres andre/flere additiver i betonen. For ekstra dosering af additiver gælder, at betonen skal være forprøvet med den aktuelle additivkombination.
Superplastificerende tilsætningsstoffer
Superplast anvendes, hvis betonens konsistens ønskes ændret til et højere sætmål uden brug af ekstra vanddosering.
Retarder forsinker afbindingstiden
Retarder anvendes til at forsinke betonens afbinding, sådan at betonens bearbejdningstid forlænges. Retarder kan således anvendes ved forlænget transporttid eller ved støbning i varmt vejr.
Hurtigere afbinding med acceleratorer Accelerator anvendes til at accelerere betonens afbinding, sådan at hærdeprocessen igangsættes tidligere end normalt. Accelerator kan således medvirke til at sikre en jævn afbinding af betonlag udstøbt i koldt vejr. |
|
 |
Beton uden puzzolaner
Beton er normalt sammensat med brug af flyveaske. Såfremt tilsætning af flyveaske ikke ønskes, kan betoner i passiv miljøklasse leveres uden puzzolaner mod et tillæg, da cementmængden tilsvarende øges.
Vigtigt at oplyse om betonens anvendelse Alle tilsætningsstoffer, som DK Beton anvender, opfylder kravene i DS/EN 934-2.
For at forbedre udendørs betons frostbestandighed og modstandsdygtighed overfor vandpåvirkning, tilsættes mindst 4½ % luftindblandingsmidler ved fremstillingen.
DK Beton har således mange muligheder for at skræddersy færdigbetonen præcis til anvendelsen og de ønskede krav. Derfor er det altid vigtigt, også at oplyse om betonens anvendelse, når du bestiller færdigbeton.